Interview med Anders Rosendal Korshøj i Hjernetumorliv
Anders Rosendal Korshøj er overlæge og forsker på Aarhus Universitetshospital, klinisk lektor ved Aarhus Universitet og medlem af HjernetumorForeningens ekspertpanel.
Han har mange års erfaring med at operere mennesker med hjernetumorer og leder en forskningsgruppe, der udvikler og afprøver nye behandlinger mod hjernekræft, særligt glioblastom.
I denne episode af Hjernetumorliv fortæller han, hvorfor hans forskergruppe er optaget af de signaler, kræftceller sender til hinanden, og hvorfor de afprøver et lægemiddel mod epilepsi i et forsøg med glioblastom.
Han deler også sit håb for de næste ti år. Kan vi blive bedre til at finde den behandling, der virker for den enkelte, med færrest mulige bivirkninger?
Hør blandt andet om:
✔️ Hvordan kræftceller kommunikerer med hinanden og med de raske hjerneceller.
✔️ Hvad forskerne kan lære, når en behandling slår fejl.
✔️ Mulighederne i immunterapi og genterapi.
✔️ Hvordan patienter og pårørende kan være med til at præge forskningen.
✔️ Ønsket om at fremtidens behandling kan skræddersys til den enkelte.
Kræftcellernes signaler
Lige ved siden af operationsgangen på Aarhus Universitetshospital ligger det laboratorium, hvor Anders Rosendal Korshøj og hans kolleger undersøger tumorvæv fra patienter.
Her ser de blandt andet på, hvordan glioblastomceller danner netværk og sender signaler til hinanden, og hvordan de bruger signaler fra raske hjerneceller til at vokse og sprede sig.
I lægemiddelforsøget SENIPERA afprøver forskerne to stoffer, der skal forstyrre hver sin del af den kommunikation. Det ene bruges allerede mod epilepsi. I den tidlige del af forsøget får deltagerne medicinen inden operationen. Samtidig følger forskerne, hvilke doser deltagerne kan tåle.
“Når vi så tager væv ud, så kan vi måle, hvor meget medicin der er i tumoren, og vi kan måle, hvad medicinen har gjort ved tumorcellerne, og det ville man ikke kunne, hvis man var opereret på forhånd,” forklarer Anders Rosendal Korshøj.
Patienter og pårørendes input
For Anders Rosendal Korshøj hænger arbejdet i laboratoriet tæt sammen med forsøgene med patienter. Når en behandling slår fejl, kan forskerne gå tilbage til tumorvævet og lede efter en forklaring.
Patienter og pårørende har også en rolle i forskningen, fortæller Anders.
HjernetumorForeningen er repræsenteret i forsøg i hans afdeling og bidrager også med input, når forskerne planlægger, hvad de vil undersøge.
For hvad giver det mening at måle, når man selv skal leve med sygdommen og behandlingen?
Mere personligt tilpasset behandling
Hvis Anders Rosendal Korshøj kigger ti år frem, håber han, at lægerne kan bruge flere oplysninger om den enkelte tumor til at finde den behandling, der har størst chance for at virke hos den enkelte patient.
Med flere oplysninger om, hvordan tumoren fungerer, kan man blive bedre til at vælge, hvilke behandlinger der skal kombineres, så det bliver tilpasset den enkelte, med effekt og få bivirkninger.
I episoden fortæller han også om de forskningsspor, han følger med interesse, blandt andet immunterapi, hvor man forsøger at få patientens egne immunceller til at angribe kræftcellerne.
Lyt gratis til podcasten Hjernetumorliv, hvor du lytter til podcast - for eksempel på Spotify eller Apple.
Se også:
HjernetumorForeningens ekspertpanel:
https://www.hjernetumorforeningen.dk/viden-om-hjernetumorer/ekspertpanelet/send-dit-spoergsmaal/
Anders Rosendal Korshøj:
https://pure.au.dk/portal/da/persons/anders.r.korshoj@clin.au.dk/





