"Giv ikke op" Henrik Richter
Henrik Richter er gæst i HjernetumorForeningens podcast Hjernetumorliv.
I podcasten “Hjernetumorliv” deler Henrik Richter sin historie om, hvordan han har navigeret gennem livet med hjernetumor.
Henrik er industrielektriker og født i 1968. Han har tre sønner, og den ældste på 20 år bor hos ham med gravhunden Messi.
Da han blev diagnosticeret med en højgradstumor i 2013, modtog han beskeden om kun at have 15-18 måneder tilbage at leve i.
Det er over 12 år siden.
Henrik bidrager til hjernetumorforskning gennem deltagelse i forskellige behandlingsforløb og forsøg i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
Han deler i episoden sin fortælling med hjernetumor og indstilling til at leve med hjernekræft.
Fra diagnose til behandling
Henriks historie begyndte med alvorlig hovedpine og tunnelsyn, hvilket resulterede i en diagnose med en højgradstumor efter en insisterende anmodning om en scanning.
Han blev opereret i 2013, 2017, 2018 og 2021.
Den sidste operation var voldsom og betød en måneds indlæggelse og gav fysiske mén.
Henrik har et positivt livssyn og fortæller om vigtigheden af ikke at give op, men i stedet spørge og søge svar og at bevare håbet, når man modtager en alvorlig diagnose.
Henrik Richter er gæst i podcasten Hjernetumorliv og taler med vært Charlotte Heje Haase.
Lyt og hør mere om:
✔️ Ved siden af den traditionelle behandling har Henrik blandt andet modtaget Tumor Treating Fields (TTF), deltaget i kliniske forsøg og andre behandlinger. Henrik fortæller om disse og fordele og bivirkninger.
✔️ At blive skilt under forløbet og at have yngre børn, der pludselig har en alvorligt syg far.
✔️ At opleve stor hjernetræthed, men at kunne bevare sit arbejde og finde støtte i arbejdspladsens forståelse og fleksibilitet.
✔️ At ikke kunne dyrke sport som tidligere på grund af balanceproblemer og træthed, men at prioritere at komme ud og gå ture og at søge fællesskaber som netværksgrupper i HjernetumorForeningen og at tage til fodboldkampe.
✔️ Humoren som overlevelsesmekanisme. Henrik mener at ved at gøre lidt sjov med situationen, kan man lettere bevare en positiv holdning og punktere noget af alvoren og tabuerne.
Henrik Richter citater:
“Jeg fik beskeden fra en ældre overlæge: Du har 15-18 måneder, så er du her ikke mere. Da vi gik, tænkte jeg, at det ikke er noget, som I kommer til at bestemme.
Man må ikke bare sætte sig ned og sige, nå, det var ærgerligt, at I nu kommer med den her diagnose, nu er det slut. Giv ikke op.“
“Du må ikke være i tvivl, når du går fra et møde. Spørg sundhedspersonalet. Der er ikke noget med, at de er kede af, at man spørger, eller de kun har to minutter. Det har jeg aldrig oplevet. Det vil de ti gange hellere have, end at man går ud af døren som et større spørgsmålstegn.”
“Man kommer længst med at grine lidt en gang imellem. Jeg er godt klar over, man kan ikke bare lave sjov med alting. Men det er altså tilladt at lave sjov, og så er det altså nemmere at komme igennem.
Jeg kan godt sige på arbejdet: Altså, jeg har jo fået skåret noget af min hjerne væk. Det er min undskyldning - hvad er jeres? Det er også en måde at sige, at de må jo også gerne sige noget til mig. Jeg kan tåle det og er også klar til at fortælle.”
“Jeg er med i forsøg, for det kunne jo være, at jeg kan overleve længere ved at deltage. Så kan det også være, at det virker for andre.
Mit allerstørste ønske er selvfølgelig, at der aldrig sker noget lignende med mine drenge. De er hellige for mig. Jeg håber virkelig, at man en dag opfinder noget, så man kan kurere kræft.”
Links:
Hjernetumorforeningen
https://www.hjernetumorforeningen.dk/livet-med-hjernetumor/podcast/?take=10
Bliv medlem eller støt Hjernetumorforeningen: