Efterlyses: Din historie med din hund eller kæledyr som hjernetumorramt
Har din hund eller kat spillet en særlig rolle?
Når jeg, Charlotte, kommer rundt i landet for at interviewe folk til Hjernetumorliv podcast, så møder jeg ofte hunde eller katte og får de fineste fortællinger om deres betydning i svære tider - udenfor mikrofon.
Måske det er på tide at de firbenede får en stemme i podcasten også?
Har din hund vovet over dig/din pårørende efter operationen?
Har din kat reguleret dig og lagt sig på dig, når den kunne mærke, at du havde brug for at slappe af?
Har dit kæledyr fået dig ud at gå på tunge dage?
Vi efterlyser fortællinger om dit kæledyrs betydning som hjernetumorramt (familie).
Skriv til mig på hjernetumorliv@gmail.com, Facebook eller herunder, hvis jeg må kontakte dig og høre mere til en podcast episode for HjernetumorForeningen om emnet.
Så læser vi din fortælling op anonymt eller med navn - eller ringe dig op og skrive ned/optage din stemme.
Vi interviewer i den forbindelse også med evolutionsbiolog Anders Kofoed, der er ekspert i dyr og netop har skrevet en bog med hundeejer og journalist Puk Elgård under titlen “Båndet mellem hund og menneske: Verdens vildeste venskab”.
Vi håber du vil dele.
Kh Charlotte


